VELKOMMEN TIL HOLSTEBRO SPORTSRIDEKLUB

Velkomstfolder


Holstebro Sportsrideklub (i daglige tale HOSK) er en rideklub og -skole, hvor der altid er gang i den. Vi har mange forskellige aktiviteter i løbet af ugen og ikke mindst også gang i stalden i weekenderne.

På HOSK ønsker vi at der skal være plads til alle - både bredden og eliten. Samtidig har vi også en ambition om at være den bedste og mest attraktive rideskole i Midt- og vestjylland.

Vi rummer en rideskole med holdundervisning for børn og voksne i alle aldre, samt opstaldning af privatheste og med mulighed for privatundervisning i hverdagene.

Vi råder over to ridehaller, tre ridebaner (hvor den ene er indhegnet) og en springbane (græsunderlag). Derudover har vi skov lige i nærheden, som giver mulighed for en god oplevelse på hesteryg.

Derudover har vi et stort foldareal med både enkeltfolde (4 timer om dagen), sygefolde samt fællesfolde for hopper og vallakker hver for sig (8 timer om dagen).

Vi tilbyder opstaldning i lyse stalde på enten træpiller eller strø. Der tilbydes wrap tre gange om dagen.

På HOSK tilbyder velkvalificeret undervisning - både spring og dressur. Der er mulighed for at deltage i holdundervisning eller at få privatundervisning.

Har du egen hestetrailer er der mulighed for - efter aftale med den daglige leder - at parkere denne på HOSK område (gratis). Der er dog kun plads til et begrænset antal.

Vi har en rytterstue med kaffe- og slikautomat. Rytterstuen holder for det meste åbent med mulighed for servering af mad og drikke i forbindelse med stævner og andre aktiviteter på HOSK.

Åbningstiderne på HOSK er:


Spørgsmål af generel karakter kan stilles til bestyrelsen via mail: info@holstebro-sportsrideklub.dk

Spørgsmål vedrørende undervisning - hold- og privatundervisning kan stilles til vores daglige leder via mail: daglig-leder@holstebro-sportsrideklub.dk

Der er åbent på kontoret hver onsdag mellem 1730 - 1930.

OBS: Det er klubbens medlemmers egen pligt, at sørge for at være ulykkesforsikret i forbindelse med udøvelsen af aktiviteter på HOSK. HOSK har ikke noget erstatningsansvar overfor medlemmer, der måtte komme til skade.